Hejsa!
Velkommen til mit portfolio
Mit navn er Anne og jeg er en uddannet mediegrafiker med en stor kærlighed for design, samt lysten til at lære nyt og udfordre mig selv. Jeg blev færdig med min uddannelse i maj 2023. Efterfølgende har jeg videreuddannet mig med kurset Digital Koordinator.
Jeg har altid været nørdet og kreativ hvilket jo er den perfekte sammensmeltning for en mediegrafiker.
Jeg lader min kreativitet vise i både min grafiske process men også det færdige produkt. Derudover kan jeg ikke lade være med at være skide nysgerrig, så jeg er næsten altid i gang med at lære mig selv noget nyt bare ud fra nyopstået interesse. Jeg har altid haft en interesse for at bruge en computer og jeg er godt trænet i både at bruge Windows og macOS.
Fra september 24 – februar 25 var jeg i et barselsvikariat for Sygehus Lillebælt som mediegrafiker. Her lavede jeg mange forskellige grafiske opgaver, både trykte og digitale. Her er et udsnit af nogle af de arbejdsopgaver jeg har haft:
– Samarbejdet på tværs af faggrupper for at udarbejde den grafiske del til diverse projekter og problemløsninger
– Udarbejdet rammerne for nyt animationsprojekt for sygehuset. Derudover også samarbejdet på tværs af regionerne om projektet
– Udarbejdet forskellige grafiske produkter ud fra sygehusets eksisterende stil
– Illustreret til ny medicinsk innovation
Lige nu er jeg i praktik hos 1+1 Textil Design, hvor jeg har en hybrid stilling som både butiksassistent og marketing ansvarlig. Jeg hjælper mest til i butikken med praktiske og administrative opgaver, men jeg hjælper også til med webshoppen, nyhedsbreve og klargøring af posts til Instagram.
Jeg var i praktik ved arkitetfirmaet Bozel Living, hvor jeg hjalp med at styre hjemmeside. Det indebar at opsætte sider efter deres behov samt at rydde op i gamle sider og døde links.
Jeg har været på kursus som digital koordinator, hvor jeg lærte en masse om digital marketing. Det indebar webanalyse i Google Analytics, SoMe håndtering for både B2C og B2B virksomheder og udviklingen af digitale marketingsstrategier for individuelle virksomheder. Under kurset prøvede jeg kræfter med de nye færdigheder gennem casevirksomheden “Le Mini Macaron”, som er et stort gelneglelaksmærke.
Under min uddannelse var jeg i praktik hos FGU Sydøstjylland i Hørning. Jeg havde mange forskellige opgaver og lavede alt fra tryk til digitale sager. F.eks har jeg designet folieringen til en børnehavebus for Hørning Dagtilbud. Derudover havde jeg også faste opgaver for Højvangen i Skanderborg, hvor jeg i flere år lavede bladet “Opgangen” og senere hen begyndte at lave nyhedsbreve. Jeg har også lavet utallige foldere, flyers og plakater til Højvangen, samt designet deres hjemmeside.
Desuden har jeg erfaring med at have direkte kontakt til kunder og at holde møder med kunder. Herfra er jeg vant til at arbejde selvstændigt.
Jeg gik på mediegrafiker uddannelsen ved Hansenberg i Kolding fra maj 2019 til maj 2023. Til min svendeprøve fik jeg 10.
Jeg har væet 2 uger i praktik i Rumænien gennem Erasmus. Der var jeg i praktik hos t-shirt design firmaet Ruvix i Bukarest. Her lærte jeg hele proceduren fra design til tryk, både digital- og folieprint Udover det, oplevede jeg også for første gang at have engelsk som det primære sprog på en arbejdsplads.